Titel er en provokation i sig selv, og nogen vil sikkert straks forkaste den og ryste på hovedet. Jeg gjorde mig imidlertid den ulejlighed at læse bogen til ende og kan varmt anbefale den. Bogen er et forsøg på at gøre op med “talent myter”, samt at studere fænomenet i dybden for at finde frem til de pointer og nøgler, der går på tværs af forskellige idrætsgrene.

Dette indlæg opsummerer nogle af de væsentlige punkter, Ankersens når frem til.

Rasmus Ankersen taler her selv om fænomenet talentudvikling.

Hovedpointen

Succesmekanismerne, der ligger bag alle idrætsudøvere, uanset sportsgren, geografisk oprindelse, køn etc. er forbløffende ens. Om det er forboldsspillere fra Spanien, Sydamerika, sprintere fra Jamaica, russiske tennisstjerner, skakspillere fra Ungarn eller en kommende danske golfkomet, kommer langt hen ad vejen ud på et. Mange af de samme karakteristika er i spil.

…vi nævner i flæng…

1. Talenter er “sultne”, de har ofte ikke et væld af valgmuligheder (en udfordring ikke mindst i en dansk velfærdskontekst!) (se i øvrigt pkt .9). En stor udfordring består i at “skabe sult” og “fastholde sult”, når træningsmængden stiger
2. Talent er ikke kun forbeholdt de særligt, guddommeligt, udvalgte. Talent kan optrænes – udvikles. Det betyder ikke at gener ikke spiller ind. Men hvem har svaret på om det betyder 10-20 eller måske 70 %.? Ved at tillægge gener en større værdi end de måske har, påvirkes træningen i praksis. Man kan jo bare lade være, og lægge sig på sofaen. Ikke ligefrem en kilde til motivation!
3. Toppræstationer er tilgængelige for alle. Men det er usandsynligt hårdt at opnå det. Du kommer som topidrætsudøver ikke uden om de min. 10.000 timers træning for at mestre en disciplin. Og det er ingen garanti for at du bliver nr. 1. Men det er en garanti, at du kan realisere dit eget personligt bedste, hvis du går efter det med hele hjertet – og hovedet
4. Talenter udsættes for konsekvenstræning – dvs. træningen er forankret i klare mål, træningen er veldesignet, systematisk, hård og man justerer konstant på sine præstationer. Det er en “mælkesyrekultur” der fordres og en akut optagethed af forbedringens indre dynamik
5. Træningen er ikke for sjov, sjov og leg kan sagtens (og bør) indgå, men der skal knokles vanvittigt hårdt for at opnå resultater – og man skal starte så tidligt som muligt for at nå den rette træningsmængde på det rette tidspunkt.
6. Dem der træner talenter skal være superkompetente indenfor den disciplin de mestrer. Men motivation spiller en stadig større rolle. At kunne motivere udøvere er en yderst væsentlig kompetence for en træner – måske den vigtigste!
7. Toppræstation forudsætter kompromisløshed, Ankersen taler om at man skal være i konstant “ubalance” for at sikre udvikling! Dvs. man kræver af sig selv at man hele tiden “flytter overlæggeren” for at fremme motivationen og undlade at stagnere i en selvtilfreds komforttilstand
8. Ingen talentudfoldelse uden massiv forældreopbakning – et yderst udslagsgivende træk, der går igen hos sportsfolk med succes. Forældre er ganske enkelt  ”eksterne kickstartere”. Det er ikke afgørende om du som forælder er ekspert i en sport, men det er afgørende, at du  investerer dit engagement, din tid til dit barns udvikling OG bakker op 110%. Kærlighed, kompetence og konsekvens er de 3 kæmpestore nøgleord
9. Processen er vigtigere end målet i træningen – dvs. jo mere træning, jo mere motivation opnås, især fordi fremskridt opleves
10. Udøverne skal selv eje deres egne ambitioner, motivationen følger med ansvaret. DET ER TALENTET SELV DER SIGER TIL OG FRA!

Hvis vi vender blikket mod tennissporten et øjeblik, har du mulighed for at studere Dansk tennisforbunds anbefalinger vedr. talenttræning indenfor tennis. På dtftennis.dk under punktet “Talenttræning” kan du studere de krav der stilles til udvikling af talenter på topplan indenfor tennissporten og hvilke tiltag, der skal til for at udvikle kommende top 100-spillere.

For forældre er der på sitet også væsentlig information og anbefalinger til, hvordan du kan blive en bedre tennisforælder.  

For dig der vil gå mere i dybden med talentidentifkation, udpegning og udvikling henvises til coach Mark Tennants indlæg på Det nationale tennisseminar fra 2010, der ligeledes er tilgængeligt under punktet “Klubudvikling” på forbundets website.

Husk – det handler om at besvare 2 kernespørgsmål:

1. “Hvad vil du virkelig, virkelig gerne?”
2. “Hvad tror du inderst inde på?”

Held og lykke med udfoldelsen af dit eget potentiale

JA TAK !!!

Det spændende 10.000 kr. spørgsmål lyder: Kan vi gøre noget aktivt  for at opleve zonen og opnå den idelle præstationstilstand som tennisguruen James Loehr har kaldt for IPS – Ideal Performance State?

JA VI KAN !!!

20 af de helt skarpe øjeblikke fra touren, hvor de professionelle stjerner leverer ”umulige” flow-mirakler på banen.

Tomaz Mencinger har skrevet en både praktisk og anvendelsesorienteret webartikel, hvor han gennemgår 10 veje til “zonen” og hvert punkt er ledsaget af praktiske øvelser. De 10 punkter du bør skrive dig bag øret er:

1. Fokusér på modstander som en udfordring, ikke som et problem, og brug din tennisevner (skills) til at finde løsninger undervejs
2. Fokusér på processen og ikke på kampresultatet (fx. følge boldens trajectory – dvs. boldens bane gennem luften)
3. Hav et klart mål og vær fast besluttet på at gennemføre din umiddelbare fornemmelse (dvs. ingen tvivlen undervejs i spilsituationer – fremelsk en instinktiv spilfornemmelse)
4. Se hvert slag som et udtryk for feedback (dvs. neutral oplevelse, ingen bedømmelse eller vurdering, idet følelserne og dit flow påvirkes)
5. Vær til stede her og nu (eksempelvis følg boldens bane, sømmene i bolden, se boldens spin, se efter mærket på bolden, hvor den hopper og lander)
6. Tro på dine kundskaber (nøglen til denne tiltro er en hurtig accept af at fejl forekommer og ikke kan undgås – “videre til næste bold…”)
7. Spil point for point – dvs. dedikér 100% indsats til hver evig eneste bold (opstil forskellige pointscoringsteknikker til at fremme dette)
8. Nul ego (tænk alene på at løse opgaver med beslutningstagning undervejs, ikke på at vinde bolde)
9. Ubesværet spil og åndedræt (kroppen skal være spændingsfri så kroppen udfører elastiske bevægelser og udånding sker når du slår til bolden)
10. Nyd spillet (tja, du kan jo starte med at mærke efter i kroppen, og mærke, hvor fedt det føles at slå et godt slag og så lade denne følelse vokse ved at gøre det samme ved næste slag og næste…)

Hvis du ønsker at gå mere i dybden med fænomet flow kan du læse mere på tennis-in-the-zone.com, hvor du trin for trin kan udvikle din forståelse for og mestring i flow. Der er artikler om “gaze control”, øvelser for at være i nuet og meget mere. Meget spændende!

Læs også klassikeren “The New Thoughness Training for sports…” af James Loehr” der kan købes på Amazon.

En anden berømt bog om emnet der skrevet af Susan Jackson og Mihaly Csikszentmihalyi hedder Flow in Sports: The keys to optimal experiences and performances.

Læs også indlæg her på bloggen om Inner game of tennis m.fl. 

God fornøjelse med at finde nøglen til flow i dit eget spil.

Rogers fodarbejde i slow motion – fuldkommen magisk og harmonisk rytme

Øvelse & demonstration

Eksempel på en glimrende øvelse for “Lateral shuffle“ bevægelsen.
Læg mærke til hvor stor en knæbøjning spilleren foretager. Desuden er det vigtigt at understrege, at man skal give slip i anklerne når man løber på denne måde, så fødderne flyttes hurtigt. Fødderne skal føles lette og elastiske.

En god basisindføring i shuffle…

I denne ITF artikel gennemgåes en række centrale pointer og arbejdskrav vedr. øvelser i relation til benarbejdet i tennis, heriblandt en shuffleøvelse og andre løbeøvelser. Interessant er den statistik hvor forfatterne fremhæver, at over 70% af fejl i tennis opstår pga. for dårligt benarbejde!

De klassiske koordinationsstige øvelser kan anvendes til at træne shufflebevægelser med (søg f.eks. på “agility ladder drills” i YouTube).

Shufflebevægelsens udførelse i detaljer

Lad os gå lidt mere i dybden med anatomien bag shuffle bevægelsen

Denne video viser i slowmotion de fokuspunkter du skal være opmærksom på i shuffle løb.

Flyt fødderne rigtigt og oplev at du får mere ud af dine slag.

(Se endvidere indlæg om The Bailey Method her på bloggen)

Elastikbånd og resistance bands kan bruges til mange ting i tennis!

Her ses mexicaneren Bruno Rodriguez i færd med en rotationsøvelse.

Karina Ildor Jacobsgaard fra Elitecentret demonstrerer i denne pdf nogle af de vigtigste tennisspecifikke øvelser med elastik. Kort og enkel træningsvejledning medfølger.

For dem, der ønsker yderligere indblik i elastiktræning og øvelser vil jeg anbefale bogen Politikens bog om træning med elastik. Heri drøftes forskellige elastiktyper, træningsmuligheder, træningsmængde og bogen rummer talrige illustrationer til de mange forskellige øvelser.

Kig også forbi Thera-Band Academy og blive klogere på denne træningsform og hvordan man træner korrekt med elastikbånd…

Elastikbånd kan købes i de fleste sportsbutikker eller over nettet…

…og bør til enhver tid ligge i enhver tennisspillers tennistaske.

God træningsindsats

“Shot tolerance” er kritisk vigtigt at mestre, hvis du vil levere et højere kvalitativt niveau i kampe. “Shot tolerance” handler om antallet af bolde det er komfortabelt for dig at udveksle, inden du forsøger at afslutte point. Eller med andre ord, evnen til at eliminere uprovokerede fejl. 

Dette indlæg ser nærmere på øvelser for udvikling af “shot tolerance”.

Jorge Capastany og Luke Jensen introducerer fænomenet “shot tolerance”

Hvordan træner man denne kompetence? Allerførst, der er tale om et taktiske emne (såvel som mentalt). Et begreb der forudsætter at din fysisk og teknik er på plads. Ellers vil effekten udeblive. Du kan ikke implementere taktisk, hvad du ikke mestrer teknisk!

Regl nr. 1: at forbedre sin “shot tolerance” handler om at eksperimentere med at træde ud af komfortzonen, og acceptere konsekvenserne heraf når du træner kamp. Du skal endvidere kende din egen spillestil og finde ud af, hvor mange slag den indbyder dig til at spille.

Det er naturligvis individuelt, hvor mange bolde du kan slå over uden at det føles anstrengede, forkert, unaturligt eller bringer dig ud af fatning og rokker ved din koncentration. Tolerancetærsklen afhænger eksempelvis meget af spillers fysiske formåen, vilje, mindset og personlighed.

Udviklingsmuligheder

A) Udfordring for spillere der lukrerer på at modstander begår fejl: Forsøg at tage boldene tidligere og ram mere aggressivt.

B) Udfordring for utålmodige spillertyper: Prøv at fokusere på at holde bolden i spil en gang mere end din modstander i hver duel. Fokusér på at bygge dueller op vha. et mere variabelt slagvalg og pres din modstander til at begå fejl, fremfor at gå efter direkte vindere.

NB! Hvis du tager boldene tidligt, der lander i din “strikezone”, og fører vægten aggressivt fremover, medvirker det til at sætte din modstander mere under pres, uden at du slår hårdere eller mere risikabelt. Dvs. tænk på at slå tidligere, men ikke hårdere!

Diverse inspiration til øvelser

USPTA professional Eliot Teltscher taler i denne video om “shottolerance” og demonstrerer en simpel øvelse, hvor den ene spiller ikke kan vinde point med nogen form for vinderslag. Læringsmålet: at spiller lærer at bevæge sig mere hensigtsmæssigt på banen og kunne slå flere bolde, uden at fokusere på vinderslag og tidlig afslutning af dueller.

Her præsenteres 2 øvelser med fokus på visuelle konsekvenser og øgning af antal slag, inden pointtælling. Kodeordene er indirekte tilvænning!

Formelle øvelser / spiløvelser

Øvelser, der indirekte øger slagtolerancen kan desuden bestå af spiløvelser / formelle fodringsøvelser, hvor spiller skal:

• slå x antal bolde inden point startes /er gyldigt
• slå x antal bolde i bestemt rækkefølge, til forskellige banepositioner (evt. kombineret med ovenstående pointregler)
• slå x antal bolde i træk, før spiller må udføre en bestemt taktisk plan – f.eks. slå en stopbold, gå til nettet, slå vinderslag
• slå et bestemt slag x antal gange før en bestemt taktisk plan må udføres – f.eks. 6 baghænder, før der må angribes
• starte fra en position og bevæge sig i højt tempo til en anden position og herefter spille duellen færdig. I denne form for øvelse kan man kombinere med øvelser for slagvalg (shot selection). Fodringsbolden/førstebolden skal lægge pres på spiller fra første bold!

Sikkerhed og præsision (øget træfsikkerhed)

Her følger 4 eksempler på øvelser for højere præcision, dybde og sikkerhed, hvor ovenstående eksempler kan indkorporeres i træningen vha. af target zones. Ved at kombinere bundne og frie spilopgaver kan slagtolerancen øges betragteligt:

Det gælder om at spille aggressivt, men konsistent, kontrolleret. Procenttennis taler man også om. Slagtolerancen kan også udvides ved at tænke taktiske spilmønstre ind i billedet. F.eks. at dueller opbygges cross court, angreb foretages longline og førsteflugtninger også lægges longline.

Pete Sampras havde eksempelvis en regl om at han ikke ændrede slagretning, med mindre han var i fuld balance og kontrol. Risikoen for fejl var simpelthen for stor. Denne regl kombineret med at holde sig væk fra linjerne er en essentiel måde at forbedre sit spil på.

Desuden er emnet shot tolerance nært beslægtet med “shot selection”, hvor man vælger de rette slag på de rette tidspunkter og med det rette fokus. Serven slåes til eksempel med 80% fart, grundslag med meget spind, holdes dybe, højt over nettet etc.

Med en stabil “shot tolerance” udvikles også din evne til at opleve momentum, at vinde flere efterfølgende point og opnå en stærkere kamppsyke, da al energi ikke går med “at udgå fejl” og holde kropsspændinger for døren.

Med en øget “shot tolerance” bliver din tennis mere flydende, mere rytmisk, og du bliver dygtigere til at konkurrere og føle kampens bølger

I virkeligheden er fodarbejdet og benbevægelserne et meget komplekst område i tennis, der ofte behandles for unuanceret. Det kan der nu rettes op på med en form for “footwork training” kaldet “the Bailey Method”…

David Bailey introducerer her sin revolutionerende metode

David Bailey er formentlig den førende ekspert indenfor tennis i forhold til, hvordan man udvikler et stærkt benarbejde og korrekte bevægelser på tennisbanen.

Tjek hans anerkendte koncept ud på http://www.thebaileymethod.com/

Her ser vi Bailey demonstrere “shadow tennis” som det første man skal fokusere på for at mestre benarbejdet til perfektion.

Nu du får hurtige fødder og styr på balancen i det bløde grus

Plyometrisk træning er en form for powertræning, der udvikler atletens eksplosive bevægelser gennem koncentrisk kontraktion (dvs. sammentrækning af muskel) efterfulgt af exentrisk kontraktion (udstrækning af muskel).

Husk at tilpasse den plyometriske træning til tennissportens arbejdskrav!

David Horne omtaler i denne artikel hvad der er “need to know”, inden man kaster sig ud i denne træningsform. 

Er du på udkig efter, hvordan du træner plyometrisk i praksis er der et bud på træningsprincipper her.

En hel række af animerede videoklip om plyometrisk træning kan du tjekke ud på livestrong.com, hvor der også er mange andre nyttige animationer til de øvrige fysiske træningsformer.

Tennisspilleren Dementieva demonstrerer i denne artikel, hvordan man laver et “explosive step-up”, der er en af de mest effektive øvelser i tennistræningen.

Den plyometriske træning bør ikke være for hård, så benene “syrer helt til”. Det kan nemt gå ud over din træning næste dag

Nedenstående video viser, hvordan du kan træne flere øvelser efter hinanden.

Her ser vi to ihærdige tennisspillere udføre en hel række af plyometriske træningsøvelser

God fornøjelse med udvidelsen af din muskelkraft

Roddick på toppen. Et fuldkomment RODDICKulous slag

Andy Roddick har styr på fysikken. I dette interview omtaler han nogle yderst skarpe øvelser, der har bragt ham i topform.

Særligt interessant er hans kommentar til hurtighedstræningen. Denne består for ham af bl.a. ganske basale hoppeøvelser - ”one-legged hops”, dvs. kaninhop på et ben, kaldet “rudiment training”. Øvelsen involverer brugen af en medicinbold, som holdes på den ene hofte, mens der hoppes på et ben 60 meter frem og tilbage – med eksplicit fokus på hælen i hoppet.

Virkeligt effektivt træningstip

“Evnen til at tage tid
til at fokusere
på det jeg ved
at jeg kan
og føle jeg kan nå mit mål“

Det springende punkt her er indøvelse, et vedvarende mentalt fokus, der forudsætter, at man er forpligtet. 

Spørgsmålet er, hvordan kan man få sin selvtillid til at vokse på tennisbanen uden det behøver at være svært?

Meget kan lade sig gøre i tennis, når du tror på dig selv – og har øvet dig længe nok

Nedenstående opgaver er inspireret af artiklen Self confidence – The reason why all the shots go in…

Nævn 3 ting, du gjorde virkelig godt i dag – hvoraf mindst en er mental. 

• eks. “jeg var totalt koncentreret i 10 min. i træk i kampøvelsen”
• eks. “jeg blev ikke vred, da jeg missede de nemme bolde i tiebraken”
• eks. “jeg var meget omhyggelig med mit serveritual og lod mig ikke stresse af stillingen”

Hvilken svaghed arbejdede du i dag på at udbedre? Hvilken forbedring lagde du mærke til?

• eks. “jeg arbejdede med at stabilisere mit serveoplæg. Jeg lagde bolden op på en ny måde, hvor jeg gav slip på bolden, da armen var parallel med venstre lår. Jeg lod mærke til, at jeg fik flere førsteserver i spil i hvert serveparti”

Hvilke andre forbedringer inden for de 4 spilområder (teknisk, taktisk, mentalt, fysisk) oplevede du?

• eks. “jeg lod mærke til, at jeg havde siden til bolden i slicen og lod være med at trække skulderen ind foran kroppen” (teknik)
• eks. “jeg byggede flere bolde op cross court end i torsdags” (taktik)
• eks. “jeg var god til at slippe tankerne i serveritualfasen”
• eks. “jeg var meget hurtigt fremme ved stopboldene, og nåede flere bolde end jeg plejer”

 
Et simpelt regnestykke der igangsætter en positiv selvforstærkende spiral:

Hvis du alene har rettet dit fokus på 3 ting, du gjorde tilfredsstillende i hvert træningspas eller kamp, og du spiller tennis 4 x pr. uge, sidder du inde med 12 anerkendende udsagn, der understøtter din selvtillid. Det bliver ca. 50 positive ting du kan fremhæve i dit spil pr. måned. Hvis du kobler det til målsætning (se bl.a. forrige indlæg) øges din motivation betragteligt, fordi dit fokus er rettet mod det der virker.

Det du fokuserer på vokser. Hvorfor så ikke fokusere på de ting du gør godt, når du vil forbedre dit spil?  

Dette indlæg fokuserer på hvordan du kan sætte mål for tenniskampe ud fra dine egne observationer og evaluering af dine egne præstationer.

Rafael Nadal slår her fuldkommen frit til bolden, uden at holde igen på noget tidspunkt - Det samme kan du på dit eget niveau!

Når du arbejder med mål gælder der…

3 præstationsfremmende støtteprincipper

1. Vær realistisk når du sætter målet
2. Vær procesorienteret frem mod målet
3. Vær parat til at justere dit mål undervejs

Arbejd med det vigtigste først

Allerførst må du være opmærksom på, hvilke forbedringsmål du søger at eksperimentere med i kamp. Her gælder 3 simple regler:

1. Start med det vigtigste først – det du tror der kan forbedre dit spil mest muligt lige nu! (snak evt. med din træner herom!)
2. “Hav kun 2 bolde i luften, hvis 1 er for lidt” – fokusér på at mestre EN ting ad gangen
3. Fokuser på fremskridt fremfor slutresultater – fremskridt er realistiske præstationsresultater

Det gælder om at få “det nye” integreret i kroppen. Din målevaluering skal derfor være ærlig og retningsvisende for, hvilke nye delmål du sætter. Derfor: Brug dine egne erfaringer til at afstemme realismen og sikre vedvarende motivation.

Målsætning i kamp

Uanset om det er tekniske, taktiske, fysiske eller rent mentale mål, er principperne de samme. Vi må sætte klare mål. Den klassiske SMARTE-model er beregnet herpå og den hjælper os til at være mere målrettet med vores tennisudvikling. Herved opnår vi større motivation.

Den klassiske model for målopstilling kan se ud som følger:

• Specifik: Kan målet brydes yderligere ned i mindre delmål, eller klart nok udtrykt i forhold til at du kan arbejde med målet?
• Målbart: Hvordan kan du måle på det mål du opstiller?
• Accepteret: Er du indforstået med og motiveret for dette mål?
• Realistisk: Kan målet gennemføres inden for de rammer du sætter op?
• Tid: Hvornår ønskes målet opfyldt?
• Evaluering: Hvordan evaluerer du på målet?

Et glædeligt budskab. Kløften ml. det vi kan når vi træner og det vi kan når vi spiller, kan mindskes.

Teknikken kan eksempelvis udgøre en barriere, hvis den ikke er udviklet nok. Derfor har mange spillere svært ved at inddrage ny teknik i kampsituationer, og falder let tilbage i tidligere vaner. De tør ikke satse på det nye de har lært, eller oplever at de fejler med det. Men når først en spiller oplever at spille frit og at lykkes med sin teknik, så vokser selvtilliden. Hvordan mindskes kløften?

Eksempel på mental øvelse ved teknikimplementering

Øvelsen går ud på mentalt at opgive/reducere forventninger om at skulle vinde i den næste kamp.

Hovedmålet: At blive mere sikker i forhånden i kamp (et overordnet mål, der ikke er særligt præcist!)

Delmålet: Øget overskud til at koncentrere sig om spillet og nyde spillet, uden at været tynget af overdreven præstationsangst for at lave fejl i forhånden. Læg mærke til at målet stadigvæk kan nedbrydes i flere detaljer.

Hvis du skulle arbejde med dette, hvad ville der så stå ud for hvert punkt i din SMARTE- model?

Overvej, hvordan du vil måle på denne øvelse. Kan dit mål være en opmærksomhed rettet mod en bestemt følelse, eller en registrering af hvornår du spiller frit, eller om du gav slip på resultatmålet, en fejl/træfkvote? Faktisk er der mange muligheder. Målbarheden er dog afgørende for udfaldet – hvordan vil du måle opfyldelsesgraden?

Vi kan ikke altid vide, om vi har sat de rigtige mål. En hjælp til at at øve dig i at blive bedre til at arbejde med målsætning er evaluering af allerede fremsatte mål. Derfor er målsætning og evaluering noget der hører uløseligt sammen. Det sidste fører til mere kvalitet i det første.

13 spørgsmål til din kampevaluering

Anvendelse: 10-15 min. efter en kamp / træningskamp. 

NB! Læg mærke til at kuponen er skræddersyet til ovenstående opgave og skal justeres efter hver opgavetype:

1. På en skala fra 1-10, hvor frit slog jeg til bolden i forhånden? (10 er = helt frit for spændinger, flydende bevægelse)
2. Hvilke fejltyper observerede jeg i forhånden?
3. Hvornår & hvor ofte?
4. Hvad lod jeg mærke til – var der en gennemgående tendens, eller var der mange ting på en gang, der forårsagede fejl i forhånden?
5. Hvor mange fejl (procentvis) synes jeg er direkte forårsaget af, at jeg holder igen og ikke tør gennemføre bevægelsen?
6. Når jeg lykkes med forhånden, hvad føles så anderledes end når jeg ikke føler jeg lykkes?
7. Hvordan kan jeg bygge videre på at styrke denne følelse?
8. Hvad tror jeg vil være det vigtigste delmål for forhånden med den viden jeg har lige nu?
9. Hvordan er jeg nået frem til det mål?
10. Hvordan vil jeg måle min succesgrad  i den næste kamp med mit nye delmål?
11. Hvordan vil det motivere mig tilstrækkeligt til at gå efter målet?
12. Hvordan sikrer jeg mig, at jeg lægger mærke til forbedringer, selvom jeg ikke når mit mål 100 %?
13. I hvor høj grad lever mit (mentale) målarbejde op til de 6 kriterier i SMARTE-målsætningen?

Herved har du pludselig bedre mulighed for at sætte et nyt mål for din forhånd, for nu har du et grundlag. Måske skal målet værre mindre eller mere ambitiøst?

Om forholdet mellem hoved og delmål

Vi bliver nødt til at skelne mellem resultatmål og præstationsmål. Resultatmål er det vi vil hen til i sidste ende, præstationsmål er, hvordan vi gradvist kommer derhen. Delmålene skal tilsammen udgøre en realistisk progression frem mod resultatet.

Et eksempel:

• Hovedmål for en 2/3 divisionsspiller: Jeg vil kunne serve hver anden af mine andenserver i modstanders baghåndsside, så modstander skal returnere i skulderhøjde
• Hovedmålet skal nåes inden sæsonstarten (her må der vurderes på realismen i forhold til spillers serveteknik)
• Delmål: I de næste 5 kampe i februar, vil jeg serve 8 andenserver i skulderhøjde i modstanders baghåndsside pr. sæt.
• Jeg sætter et kryds i mit evalueringsskema i pauserne mellem hvert parti
• Hvis jeg ikke når de 8 slag i første kamp sætter jeg med det samme antallet af slag ned til det antal jeg rent faktisk fik + 1 /+ 2 pr. sæt
• Efter de første 3 kampe regner jeg gennemsnittet ud pr. sæt og justerer mit næste delmål herudfra
• Efter hver kamp vurderer jeg om min evaluering på delmålsætning leder til vedvarende og øget motivation for næste delmål og efter hver måned det samme i forhold til hovedmålet – jeg spørger ind til realismen!
• Når jeg er halvejs vil jeg have en forventning om at hver 3 serv i kamp ligger i skulderhøjde
• Gør selv eksemplet skarpere endnu – f.eks. ved at gøre et bestemt delmål 90 % opnåeligt, eller ved at inddrage en testmatch, der danner grundlag for hvor mange server, delmål 1 tager afsæt ud fra!

Jo enklere og klarere mål der arbejdes med desto mere mental energi kan du samle om opgaven. SÅ – keep it simple og mærk, hvordan det mentale arbejde har en effekt på dit mål, uanset om det er teknisk, taktisk, fysisk eller rent mentalt