Målsætning i kampsituationer – eksempel med teknik…

Det er et velkendt fænomen, at spillere oplever at de ikke helt kan de samme ting under pres, dvs. i regulær kamp, som under træning. Heller ikke selvom der til dagligt trænes via mange kamprelaterede øvelser, som rummer talrige indbyggede mentale aspekter.

Dette indlæg fokuserer på hvordan du kan sætte mål for tenniskampe ud fra dine egne observationer og evaluering af dine egne præstationer.

Rafael Nadal slår her fuldkommen frit til bolden, uden at holde igen på noget tidspunkt - Det samme kan du på dit eget niveau!

Når du arbejder med mål gælder der…

3 præstationsfremmende støtteprincipper

1. Vær realistisk når du sætter målet
2. Vær procesorienteret frem mod målet
3. Vær parat til at justere dit mål undervejs

Arbejd med det vigtigste først

Allerførst må du være opmærksom på, hvilke forbedringsmål du søger at eksperimentere med i kamp. Her gælder 3 simple regler:

1. Start med det vigtigste først – det du tror der kan forbedre dit spil mest muligt lige nu! (snak evt. med din træner herom!)
2. “Hav kun 2 bolde i luften, hvis 1 er for lidt” – fokusér på at mestre EN ting ad gangen
3. Fokuser på fremskridt fremfor slutresultater – fremskridt er realistiske præstationsresultater

Det gælder om at få “det nye” integreret i kroppen. Din målevaluering skal derfor være ærlig og retningsvisende for, hvilke nye delmål du sætter. Derfor: Brug dine egne erfaringer til at afstemme realismen og sikre vedvarende motivation.

Målsætning i kamp

Uanset om det er tekniske, taktiske, fysiske eller rent mentale mål, er principperne de samme. Vi må sætte klare mål. Den klassiske SMARTE-model er beregnet herpå og den hjælper os til at være mere målrettet med vores tennisudvikling. Herved opnår vi større motivation.

Den klassiske model for målopstilling kan se ud som følger:

• Specifik: Kan målet brydes yderligere ned i mindre delmål, eller klart nok udtrykt i forhold til at du kan arbejde med målet?
• Målbart: Hvordan kan du måle på det mål du opstiller?
• Accepteret: Er du indforstået med og motiveret for dette mål?
• Realistisk: Kan målet gennemføres inden for de rammer du sætter op?
• Tid: Hvornår ønskes målet opfyldt?
• Evaluering: Hvordan evaluerer du på målet?

Et glædeligt budskab. Kløften ml. det vi kan når vi træner og det vi kan når vi spiller, kan mindskes.

Teknikken kan eksempelvis udgøre en barriere, hvis den ikke er udviklet nok. Derfor har mange spillere svært ved at inddrage ny teknik i kampsituationer, og falder let tilbage i tidligere vaner. De tør ikke satse på det nye de har lært, eller oplever at de fejler med det. Men når først en spiller oplever at spille frit og at lykkes med sin teknik, så vokser selvtilliden. Hvordan mindskes kløften?

Eksempel på mental øvelse ved teknikimplementering

Øvelsen går ud på mentalt at opgive/reducere forventninger om at skulle vinde i den næste kamp.

Hovedmålet: At blive mere sikker i forhånden i kamp (et overordnet mål, der ikke er særligt præcist!)

Delmålet: Øget overskud til at koncentrere sig om spillet og nyde spillet, uden at været tynget af overdreven præstationsangst for at lave fejl i forhånden. Læg mærke til at målet stadigvæk kan nedbrydes i flere detaljer.

Hvis du skulle arbejde med dette, hvad ville der så stå ud for hvert punkt i din SMARTE- model?

Overvej, hvordan du vil måle på denne øvelse. Kan dit mål være en opmærksomhed rettet mod en bestemt følelse, eller en registrering af hvornår du spiller frit, eller om du gav slip på resultatmålet, en fejl/træfkvote? Faktisk er der mange muligheder. Målbarheden er dog afgørende for udfaldet – hvordan vil du måle opfyldelsesgraden?

Vi kan ikke altid vide, om vi har sat de rigtige mål. En hjælp til at at øve dig i at blive bedre til at arbejde med målsætning er evaluering af allerede fremsatte mål. Derfor er målsætning og evaluering noget der hører uløseligt sammen. Det sidste fører til mere kvalitet i det første.

13 spørgsmål til din kampevaluering

Anvendelse: 10-15 min. efter en kamp / træningskamp. 

NB! Læg mærke til at kuponen er skræddersyet til ovenstående opgave og skal justeres efter hver opgavetype:

1. På en skala fra 1-10, hvor frit slog jeg til bolden i forhånden? (10 er = helt frit for spændinger, flydende bevægelse)
2. Hvilke fejltyper observerede jeg i forhånden?
3. Hvornår & hvor ofte?
4. Hvad lod jeg mærke til – var der en gennemgående tendens, eller var der mange ting på en gang, der forårsagede fejl i forhånden?
5. Hvor mange fejl (procentvis) synes jeg er direkte forårsaget af, at jeg holder igen og ikke tør gennemføre bevægelsen?
6. Når jeg lykkes med forhånden, hvad føles så anderledes end når jeg ikke føler jeg lykkes?
7. Hvordan kan jeg bygge videre på at styrke denne følelse?
8. Hvad tror jeg vil være det vigtigste delmål for forhånden med den viden jeg har lige nu?
9. Hvordan er jeg nået frem til det mål?
10. Hvordan vil jeg måle min succesgrad  i den næste kamp med mit nye delmål?
11. Hvordan vil det motivere mig tilstrækkeligt til at gå efter målet?
12. Hvordan sikrer jeg mig, at jeg lægger mærke til forbedringer, selvom jeg ikke når mit mål 100 %?
13. I hvor høj grad lever mit (mentale) målarbejde op til de 6 kriterier i SMARTE-målsætningen?

Herved har du pludselig bedre mulighed for at sætte et nyt mål for din forhånd, for nu har du et grundlag. Måske skal målet værre mindre eller mere ambitiøst?

Om forholdet mellem hoved og delmål

Vi bliver nødt til at skelne mellem resultatmål og præstationsmål. Resultatmål er det vi vil hen til i sidste ende, præstationsmål er, hvordan vi gradvist kommer derhen. Delmålene skal tilsammen udgøre en realistisk progression frem mod resultatet.

Et eksempel:

• Hovedmål for en 2/3 divisionsspiller: Jeg vil kunne serve hver anden af mine andenserver i modstanders baghåndsside, så modstander skal returnere i skulderhøjde
• Hovedmålet skal nåes inden sæsonstarten (her må der vurderes på realismen i forhold til spillers serveteknik)
• Delmål: I de næste 5 kampe i februar, vil jeg serve 8 andenserver i skulderhøjde i modstanders baghåndsside pr. sæt.
• Jeg sætter et kryds i mit evalueringsskema i pauserne mellem hvert parti
• Hvis jeg ikke når de 8 slag i første kamp sætter jeg med det samme antallet af slag ned til det antal jeg rent faktisk fik + 1 /+ 2 pr. sæt
• Efter de første 3 kampe regner jeg gennemsnittet ud pr. sæt og justerer mit næste delmål herudfra
• Efter hver kamp vurderer jeg om min evaluering på delmålsætning leder til vedvarende og øget motivation for næste delmål og efter hver måned det samme i forhold til hovedmålet – jeg spørger ind til realismen!
• Når jeg er halvejs vil jeg have en forventning om at hver 3 serv i kamp ligger i skulderhøjde
• Gør selv eksemplet skarpere endnu – f.eks. ved at gøre et bestemt delmål 90 % opnåeligt, eller ved at inddrage en testmatch, der danner grundlag for hvor mange server, delmål 1 tager afsæt ud fra!

Jo enklere og klarere mål der arbejdes med desto mere mental energi kan du samle om opgaven. SÅ – keep it simple og mærk, hvordan det mentale arbejde har en effekt på dit mål, uanset om det er teknisk, taktisk, fysisk eller rent mentalt

 

Angrebsslaget – at bringe dig selv i offensiven

Vi kommer ikke uden om angrebsslaget i tennis. Slet ikke, hvis vi sætter pris på en offensiv spillestil. Dette indlæg er en kort introduktion til centrale aspekter ved angrebsslaget.

Ivanovic i smilende slowmotion på vej frem til nettet.

Centrale huskepunkter

• Angrib når det giver mening (korte bolde, 2 server, i situationer hvor modstander er ude af balance eller langt ude i siden af banen)
• Vær bevidst om hvilket slag du vælger at angribe med i forhold til, hvordan bolden springer op, hvor du står etc.
• Angrebsslaget er ikke et direkte vinderslag, det skal bringe modstander i defensiven, så du får let spil ved nettet

Ultrakort instruktion til angrebsslaget

3 standardemner berøres: fødder, ketcherføring og splitsteppet. Meeeen de efterfølgende demoflugtninger er vist lidt ude af kontrol

Valg af slagtype i angrebssituationen

Et texansk blik på sagen bestående af to tips, der kan bruges til at træffe bedre taktiske beslutninger, når du angriber.

1. Bolden er under nethøjde: Fokuser på et “chip”, dvs. en ført slicebevægelse
2. Bolden hopper højere end nethøjde: Slå mere direkte på bolden

Undgå at slå angrebsslag i nettet

Her er endnu et amerikansk coachbud på, hvordan man håndterer et angrebsslag med topspind i både for- og baghånd, så man undgår at slå alt i nettet. 

1. Sænk ketcherhovedet til under boldhøjde
2. Dyk ned i knæ på bagerste ben og sænk bagerste skulder samtidig

Links til mere viden om angrebsslaget i tennis

Diverse korte artikler om valg af angrebsslag og tidspunkt, placering etc.

Artikel om tekniske huskepunkter og 3 typiske fejltyper ved angrebsslag.

Læs også om de 3 typiske fejl i angrebsslaget, iflg. Tom Veneziano fra Tennisserver.com.

Mr Revolutionary tennis Mark Papas har som regel altid en anden vinkel end den etablerede. Han skriver om forskellen ml. ny og “old school” tilgang til angrebsslaget i denne artikel. Læs om, hvorfor han mener, at man ikke skal løbe sidelæns til bolden, ikke skal stoppe sit fremadløb inden man slår til bolden og hvordan overkroppen bør trækkes tilbage for at holde balancen.

Prøv også at studere denne serie af “video lessons” bestående af små videoglimt om angrebsslag, hvor man kan lære af proffernes fejl i kampsituationer. Hvert videoklip ledsages af få enkle analytiske og taktiske kommentarer. Der er også spændende analytiske artikler om angrebstaktik at gå i dybden med.

Vær obs på at der er mange delte meninger om, hvordan angrebsslag skal slås og hvorhen, hvilket artiklerne også indikerer. Glem derfor ikke at lægge mærke til dine egne slag-succeser og eksperimentér ud fra dine egne observationer på banen.

 

Tennisrejser – en anden måde at lære på…

Troels Klausen, formand i Silkeborg tennisklub, er manden bag Tennislive.dk, hvor du kan købe billetter til turneringer som French Open og Bercy 1000 Masters.

Troels formidler også tennisophold på Juan Carlos Ferrero Akademi i Spanien, hvis din datter eller søn f.eks. ønsker at få træning på højt niveau.

Der er mange fordele ved at se tennis live, ikke bare booster det motivationen for træning og kamp enormt, du får også rig lejlighed til at studere de professionelles teknik og taktik på nært hold, så du kan nemt finder inspiration til forbedringer i dit eget spil.

Jeg kan kun varmt anbefale at rejse ud og se international toptennis, og har selv været i både Sverige, Hamborg og til Wimbledon. Hver gang er noget særligt, og hvis I er flere rejsende fra samme klub, er det noget af det, der medvirker til at styrke sammenholdet allermest.

Det er bare om at komme afsted… ud og se tennis !