Føl din tennis

Som trænere har vi brug for enkle værktøjer, når vi ønsker at skabe et læringsrum for udvikling af teknik hos vores udøvere.

Det kan derfor klart anbefales bloggens læsere at kigge indenfor på den slovenske tennistræner Tomaz Mencingers teknikcentrerede website FeelTennis.net.

Websitet er vokset ud af trænerens frustration over at internettet domineres af ensartede instruktionssites med en masse modeldrøftelser om teknik og biomekanik, men hvor der, efter hans opfatttelse, mangler fokus på ord som følelse, timing, rytme, boldbedømmelse. Ord som er yderst essentielle opmærksomhedspunkter hos enhver udøver, der drømmer om at mestre tennisspillet.

Ideen med sitet er at give læserne en række genveje til teknikmestring, på en enkel og pædagogisk form, uden at skabe forvirring. Som f.eks. hvordan man, helt elementært, bør slå til en tennisbold. Omdrejningspunktet er “learning tennis the natural way”.

How to hit a Tennis Ball

FeelTennis.net finder du tankevækkende (og kommenterede) indlæg om teknik, flugtning, serv og grundslag, der har til hensigt at facilitere en naturlig vej mod at lære tennisbevægelser.

Lad os håbe at det giver anledning til frugtbar diskussion, leg og eksperimenteren rundt omkring i klubberne.

Tennisstart – nyt begynderwebsite om verdens mest fantastiske sport er i luften…

Tennisstart

Indrømmet, det er længe siden, jeg har fokuseret på at opdatere Tenniscoachens weblog. Så meget mere glædeligt er det at kunne konstatere, at der nu rodes bod på forsømmelsen med dette indlæg, som giver dig adgang til mit spritnye website om tennis – jeg har valgt at kalde det “Tennisstart”. 🙂

Tennisstart er for begyndere, forældre, trænere og ihærdige spillere, der vil noget med tennis – allerede fra begyndelsen. Tennisstart er rådgivning, hjælp til selvhjælp, inspiration og ideer til træning m.m. i en og samme indpakning.

Du finder websitet på: http://tennisstart.wordpress.com/

Velkommen til din gode start på tennis. 🙂

Talentopskrifter – om at opdrage en tennisvinder

I oktober havde jeg fornøjelsen under et tennisophold på Club Alibay i Tyrkiet at læse Rasmus Ankersens bog Opdragelsen af en vinder – pace dit barn til succes og selvværd.

Titel er en provokation i sig selv, og nogen vil sikkert straks forkaste den og ryste på hovedet. Jeg gjorde mig imidlertid den ulejlighed at læse bogen til ende og kan varmt anbefale den. Bogen er et forsøg på at gøre op med “talent myter”, samt at studere fænomenet i dybden for at finde frem til de pointer og nøgler, der går på tværs af forskellige idrætsgrene.

Dette indlæg opsummerer nogle af de væsentlige punkter, Ankersens når frem til.


Rasmus Ankersen taler her selv om fænomenet talentudvikling.

Hovedpointen

Succesmekanismerne, der ligger bag alle idrætsudøvere, uanset sportsgren, geografisk oprindelse, køn etc. er forbløffende ens. Om det er forboldsspillere fra Spanien, Sydamerika, sprintere fra Jamaica, russiske tennisstjerner, skakspillere fra Ungarn eller en kommende danske golfkomet, kommer langt hen ad vejen ud på et. Mange af de samme karakteristika er i spil.

…vi nævner i flæng… 🙂

  1. Talenter er “sultne”, de har ofte ikke et væld af valgmuligheder (en udfordring ikke mindst i en dansk velfærdskontekst!) (se i øvrigt pkt .9). En stor udfordring består i at “skabe sult” og “fastholde sult”, når træningsmængden stiger
  2. Talent er ikke kun forbeholdt de særligt, guddommeligt, udvalgte. Talent kan optrænes – udvikles. Det betyder ikke at gener ikke spiller ind. Men hvem har svaret på om det betyder 10-20 eller måske 70 %.? Ved at tillægge gener en større værdi end de måske har, påvirkes træningen i praksis. Man kan jo bare lade være, og lægge sig på sofaen. Ikke ligefrem en kilde til motivation!
  3. Toppræstationer er tilgængelige for alle. Men det er usandsynligt hårdt at opnå det. Du kommer som topidrætsudøver ikke uden om de min. 10.000 timers træning for at mestre en disciplin. Og det er ingen garanti for at du bliver nr. 1. Men det er en garanti, at du kan realisere dit eget personligt bedste, hvis du går efter det med hele hjertet – og hovedet 🙂
  4. Talenter udsættes for konsekvenstræning – dvs. træningen er forankret i klare mål, træningen er veldesignet, systematisk, hård og man justerer konstant på sine præstationer. Det er en “mælkesyrekultur” der fordres og en akut optagethed af forbedringens indre dynamik
  5. Træningen er ikke for sjov, sjov og leg kan sagtens (og bør) indgå, men der skal knokles vanvittigt hårdt for at opnå resultater – og man skal starte så tidligt som muligt for at nå den rette træningsmængde på det rette tidspunkt.
  6. Dem der træner talenter skal være superkompetente indenfor den disciplin de mestrer. Men motivation spiller en stadig større rolle. At kunne motivere udøvere er en yderst væsentlig kompetence for en træner – måske den vigtigste!
  7. Toppræstation forudsætter kompromisløshed, Ankersen taler om at man skal være i konstant “ubalance” for at sikre udvikling! Dvs. man kræver af sig selv at man hele tiden “flytter overlæggeren” for at fremme motivationen og undlade at stagnere i en selvtilfreds komforttilstand
  8. Ingen talentudfoldelse uden massiv forældreopbakning – et yderst udslagsgivende træk, der går igen hos sportsfolk med succes. Forældre er ganske enkelt  “eksterne kickstartere”. Det er ikke afgørende om du som forælder er ekspert i en sport, men det er afgørende, at du  investerer dit engagement, din tid til dit barns udvikling OG bakker op 110%. Kærlighed, kompetence og konsekvens er de 3 kæmpestore nøgleord
  9. Processen er vigtigere end målet i træningen – dvs. jo mere træning, jo mere motivation opnås, især fordi fremskridt opleves
  10. Udøverne skal selv eje deres egne ambitioner, motivationen følger med ansvaret. DET ER TALENTET SELV DER SIGER TIL OG FRA!

Hvis vi vender blikket mod tennissporten et øjeblik, har du mulighed for at studere Dansk tennisforbunds anbefalinger vedr. talenttræning indenfor tennis. På dtftennis.dk under punktet “Talenttræning” kan du studere de krav der stilles til udvikling af talenter på topplan indenfor tennissporten og hvilke tiltag, der skal til for at udvikle kommende top 100-spillere.

For forældre er der på sitet også væsentlig information og anbefalinger til, hvordan du kan blive en bedre tennisforælder.  

For dig der vil gå mere i dybden med talentidentifkation, udpegning og udvikling henvises til coach Mark Tennants indlæg på Det nationale tennisseminar fra 2010, der ligeledes er tilgængeligt under punktet “Klubudvikling” på forbundets website.

Husk – det handler om at besvare 2 kernespørgsmål:

  1. “Hvad vil du virkelig, virkelig gerne?”
  2. “Hvad tror du inderst inde på?”

Held og lykke med udfoldelsen af dit eget potentiale 🙂


Velkommen tennisfans

Jesper Abilds blog om tennistræning. Her finder du masser af motiverende indlæg, viden om teknik, taktik, fysisk træning og mentale aspekter. En inspirationsbombe for trænere og spillere, der brænder igennem for tennis.

"En dag uden træning er en dag uden mening".

Top Clicks

  • Ingen

Agilitetstræning Anbefalet website Arbejdskrav tennis Australsk opstilling i double Baglinje taktik Banepositionering Blogopstart Boldfiksering Clipsøvelse Det spanske tennisakademi Doubletaktik Energisystemer i tennis Fejlsøgning og korrektion Flugtspillet Flugttips Federer Fokus Fokusering Fordele ved fysisk træning Fysiske træningskomponenter i tennis Fysiske træningsprincipper Fysisk træning Før-kamp rutiner Genetablering af baneposition Hurtighedstræning Indendørstennis ITF Kickserv Koncentration i tennis Koncentrationsmodel tennis Koncentrationstræning Koordinationstræning i tennis Koordinationsøvelser Korrektion af grundslag i praksis Korrektion i teori og praksis Lydeffekter på banen Matchforberedelse Mental kampforberedelse Mental styrke Mental træning på banen Mental øvelse Momentum i tennis Motivation Motivationsstrategier Ny viden via kurser Positiv tænkning på banen Rettelsesmetoder Returnering af andenserver Returneringer Returnering førsteserver Returneringsteknik Returneringsteknik og taktik Ritualer Servers rolle i double Signaler i double Singletaktik - hurtige underlag Spilleranalyse Spillestile og spillertyper Spilzoner og taktiske valgmuligheder Splitstep i tennis Styr på dit udstyr Taktik og spillevilkår i indendørstennis Taktiske øvelser singletaktik Tennislitteratur Tennismentalitet Tennisøvelser Tjekliste til vurdering af modstander Topmotivation Tredje bolden Træningslogbog Træningsøvelser på grus Vejrtrækning Videotips flugtninger Vindermentalitet Øvelser for agility og hurtighed Øvelser for flugtspil

Arkiver

Blog Stats

  • 42.168 hits